Copyright 2005 CmsUp

Sæt turbo på din fremtid

Ungdommen i dag, som er blevet døbt "Generation Y", er en yderst interessant, driftig og initiativrig generation. Denne bog, skrevet specielt til dem, er en praktisk, kontant og udfordrende guide i, hvordan de unge får succes med at styre deres liv i den retning, de ønsker det.

Bogen fortæller, hvordan man kan lære af vinderne og indeholder bl.a. en job-analyse, hvor man kan matche sin stil med forskellige erhverv, en opskrift på succes, hvad der skal til for at drive sit eget firma, ideer til jobansøgningen og gode råd om, hvordan man gør et uforglemmeligt indtryk under jobsamtalen. 

Et unikt element i bogen er de såkaldte Succes Guides - en række succesrige folk fra "Generation X", som har brugt værdifuld tid og energi på at beskrive deres vej mod toppen og samtidig generøst deler ud af deres erfaringer og gode råd.

Forfatteren er den tidligere "Rock Star", management psykolog og best-seller forfatter John Evan-Jones, som har sagt: "Den bedste måde at forudsige fremtiden på er at skabe den selv."