Konfliktens Kunst
Forord af Lise Pagh
I Konfliktens kunst lærer du ikke blot at blive din egen Chief Conflict Manager (CCM), så du kan såvel forebygge som løse konflikter, men også hvordan de kan føre til vækst.
Men hvad er en konflikt, og hvordan sætter vi vores konfliktskyhed skakmat? John Evan-Jones indvier dig i konfliktens inderste og mest komplekse natur og guider dig gennem dens kringelkroge og psykologiske dimensioner.
Konfliktens kunst er leveringsdygtig i modgiften mod alverdens konflikter og afslører hemmeligheden bag, hvorfor nogle mennesker er vanskelige og visse endda ondskabsfulde, og hvordan du som CCM kan lære at takle disse typer. Find din egen konfliktløsningsstil, og erfar, hvad spilteori, argumentation, sladder og stammenatur har med konflikter at gøre. Få svar på, hvad de fem trusler er, og hvordan du ved hjælp af din intuition kan spotte en bully og en control freak
Bogen er fascinerende læsning, fordi den ikke blot fokuserer på konflikter på arbejdspladsen, men også på de indre og eksistentielle kampe, vi kæmper med os selv. Undervejs dukker den nævenyttige og konfliktelskende skade Freddie op, men med Johns hjælp må Freddie tage fjerene på nakken og kvitte jobbet som konfliktmager.
Et livsforandrende og øjenåbnende lille mesterværk om konfliktens skræmmende, men spændende anatomi. Se konflikten i øjnene, vend den til din egen fordel og få succes såvel privat som fagligt.

